Mit navn er Emilie Walther og jeg er født i juni 2000. Helt fra jeg var lille har jeg elsket hunde, faktisk i sådan en grad at jeg ikke kunne lade være med at lege hund og lære at sige forskellige hundelyde, da jeg gik i børnehave. Jeg fik min første hundebog i en meget tidlig alder og den blev flittigt brugt til at lære om de forskellige hunderacer. Dette gjorde at jeg hver dag kom hjem og fortalte hvilke racer jeg havde mødt i løbet af dagen, samt hvad de hed, for jeg havde selvfølgelig hilst på dem alle.

I 2007 fik min morfar en hønsehundeblanding, som jeg fik et helt specielt bånd med. Hun åbnede mine øjne for at være hundefører på jagt, så i 2009 da hun var klar til at komme på jagt, tog jeg med på så mange jagter som muligt, som en blanding af klapper og hundefører. Jeg blev bidt af at arbejde med hunde og fandt en indre ro ved det, så i 2011 fik jeg mit første job som hundelufter midt på Nørrebro, København. I 2013 flyttede jeg med min familie til Frederikssund, til hus og have. Der blev nu åbnet en ny dør for mig, idet det nu var muligt at have min egen hund. Men tiden var ikke lige til det, så i stedet fik jeg lov til at låne den ene af min nabos tre Ft. Cockere. Dixie, som hun hed, blev min bedste ven og vi trænede alverdens ting sammen siden hun var 6 måneder. Vi trænede jagt, tricks, lydighed, agility, frisbee og hvad ellers vi kunne finde på igennem årenes løb. Hun åbnede op for en verden af hundesport og gjorde mig endnu mere bidt af en gal hund. Vi konkurrerede i agility og canicross, samt gik på praktisk jagt indtil hun ikke kunne holde til mere grundet sygdom. Ved siden af alt det med Dixie, luftede jeg stadigvæk hunde og begyndte også at passe folks hunde, samt træne dem imens, i hverdagslydighed og tricks.

I 2017 kom Charlie ind i billedet. Han skulle på en uges ferie med træning. I løbet af den uge blev vi rigtig gode venner, jeg forstod ham og fik trænet en masse med ham. Året efter ville hans ejere gerne have ham passet igen, men nu i længere tid. De var ikke helt sikre på hvor længe, men Charlie havde brug for at have noget tid alene, da han er en sensitiv fyr. I marts kom hans ejere på besøg. Jeg troede de kom for at hente ham hjem, men de kom for at høre om jeg ville overtage ham, da han fungerede bedre med mig. Så selvfølgelig sagde jeg ja. Charlie har været en kæmpe øjenåbner i forhold til positiv træning, shaping og det at lære at respektere og forstå hundens grænser. Han har åbnet mine øjne for andre sportsgrene, da han ikke kunne blive min nye konkurrence hund i agility. Så i stedet har han åbnet en verden af specialsøg og ikke mindst udvidet jagten.

Jeg elsker at nørde i natur, hunde og adfærd. Derfor tager jeg løbende forskellige kurser, både indenfor træning, men også generelt om hunde. Jeg læser biologi på Aalborg Universitet og arbejder derudover på Nordjyllands internat, hvor jeg får en masse erfaring med meget forskellige hunde.